Dét at give sit tøj videre og sætte det i kredsløb er jo et tudsegammelt koncept. Stort set alt mine drenges tøj, mens de var små, blev scoret fra ældre fætre eller venners børn og så igen givet videre til andre i netværket. Jeg husker faktisk ikke, at jeg købte særlig meget nyt, mens børnene var små. Det var oplagt og genialt og win-win for både husholdnings- og bæredygtighedskontoen.
Det var brug og giv videre kulturen, der herskede, ikke så meget bytte bytte købmand ideen. Den kom til senere; kvinder i mit netværk, der inviterede til tøjbytte-aftner. Ikke at der egentlig har været så mange for mit vedkommende, 3-4 stykker tror jeg - for 10-15 år siden. Aftner med vin og snacks og mange damer samlet. Tøj, der lå i stakke og et stort virvar og som man så tuskede til sig. Det var bestemt hyggelige arrangementer, men de var for sjældne og usystematiske til at kunne udgøre et løbende udskift af garderoben.
Jeg vil vove at påstå, at ingen dengang talte et ord om klimavenligheden i at sætte voksentøjet i omløb. Det handlede mest af alt om vin og grin og kvinder, der havde en god anledning til at mødes.
Da jeg talte med 22-årige Julie, min samtale nr. 100 med mennesker på gaden (et instagram-projekt jeg kørte fra sensommeren 2019 og et år frem), havde jeg kun få måneder forinden afholdt min anden BytteSalon. Nummer to var på trapperne, men så kom corona.
Julie talte om januar-udsalget, hvor det pludselig var gået lynnedslags-agtigt op for hende, hvor ufattelig meget tøj, der bare er derude, og hvor meget af de her uanede mængder, der aldrig bliver solgt, men ofte ender med at blive brændt. Først forbruger vi CO2 på at producere tøjet, så i mange tilfælde på at fragte det jorden rundt for til sidst at anvende CO2 på at brænde det af!
Hvert år produceres kloden rundt 150 milliarder stykker tøj, ca. 5 kg i gennemsnit pr. verdensborger. Vi danskere slår gennemsnittet med flere længder og køber 16 kg. nyt tøj pr. person om året. Ca. 40% af det nye kommer aldrig ud af skabet og bliver brugt.
Ligesom hos Julie er der i de seneste år gået en alvorlig prås op, også for mig. Med tanke på det overforbrug, vi hver især og sammen har gang i, og hvad det koster af CO2 i alle dele af processen, så kan min lyst til køb af nye klær' pludselig godt styre sig! Der er ligefrem gået sport i at tænke mig godt om, før jeg investerer i nyt og i det hele taget finde smutveje til at erhverve mig mindst muligt.
VELKOMMEN TIL BYTTESALON
Udover at jeg beslutsomt har besluttet, og det går godt so far (befinder mig i 19 måned), at jeg ikke må/vil købe mere end maks. to nye items om året inkl. sko, så går sporten ud på at afholde BytteSalon tre-fire gange årligt hjemme på matriklen i Søborg.
BytteSalon går i al sin enkelthed ud på, at vi mødes 10-20 kvinder, og alle ankommer med tre-fem items under armen: Tre stykker tøj og resten enten sko, tasker eller smykker.
For at det ikke kun er lutter kendte ansigter, be'r jeg en håndfuld af de indbudte være med-værter, forstået på den måde, at de hver især inviterer to kvinder fra deres netværk med. Flokken er på den måde aldrig den samme, hvilket er befriende og inspirerende både i forhold til at møde nye ansigter og ditto garderober.
SKJORTE MED HISTORIE
Selve aftenen foregår helt lavpraktisk sådan her, men kan jo komponeres præcis, som man vil. Følgende blot til inspiration:
Kvinder og items (inkl. bøjler) ankommer kl. 19.15.
Man hænger selv på bøjler i BytteSalon området (hos mig foregår det på første sal).
Et af de fem items tages med ned i stuen til velkomsten.
Velkomst med champagne/vin/vand i glassene, mens alle i flokken præsenterer deres udvalgte item - hvad er historien bag? Hvor er det købt, i hvilken anledning osv.
Alle trækker nu et holdnummer, enten A, B eller C. Rækkefølgen præsenteres, (fx ABC, BCA, CAB).
Man kommer op i BytteSalonen i hold á tre omgange og vælger et item pr. tur, evt. to items i sidste to runder alt efter, hvor meget der er.
Mellem runderne er der snak, tapas og vin/vand/kaffe osv.
Før farvel vises aftenens scoringer frem, og der knyttes gerne flere fortællinger til. "Fra Rom, sommeren 2003, luftet foran Peters Kirken. Købt til et bryllup, flirtet i hele natten."
Til sidste BytteSalon scorede jeg følgende: 1. Pia's blonde-skjorte fra kæreste-turen til Paris, 2. Benedictes karamelfarvede silkeskjorte fra den afgørende jobsamtale. 3: Anne Sofie's blå, fede business skjorte, som hun har elsket højt, men som var blevet for stram over brystet. Netop fortællingerne giver en ekstra dimension til konceptet.
Jeg var lykkelig! Havde sendt tøj af sted og fået gode alternativer på stativet - det samme havde de andre kvinder.
Hver BytteSalon, der afholdes med min. 10 kvinder, der i stedet for at købe nyt tøj bytter sig til tre stykker brugt, sparer kloden for mere end 1000 kg udledt CO2. Med tre-fire årlige BytteSaloner i Søborg spares kloden for 3000-4000 kg CO2 om året.
Med de tal in mente - prøv så lige at forestille dig én BytteSalon pr. by i Danmark. Eller to eller sytten eller femogtyve. if you can dream it....
*
Der findes heldigvis flere super initiativer derude, der minimerer vores køb af nyt tøj. Her er nogle eksempler (find dem på instagram).
#detkollektiveklædeskab, findes både i København, Vesterbro og Nørrebro, i Odense, Århus og Svenborg. Her tegner man et månedligt medlemsskab, der giver ubegrænset adgang til at bytte sit tøj til andet.
#cirkulaergarderobe, Camilla bag profilen er tøjaktivist og holder til omkring Århus, hvor hun laver forskellige bytte-events.
Jeg scorede fra Benedicte (billedet), hun scorede fra Janne.
.